Om Azorerne

Azorerne er en portugisisk øgruppe på ni beboede vulkanøer midt i Atlanterhavet, cirka 1.500 km vest for Lissabon og en tredjedel af vejen til Nordamerika. Øerne er en autonom region i Portugal med eget regionalparlament – og dermed fuldt medlem af EU med euro som valuta. Tilsammen dækker de kun ca. 2.350 km², mindre end Sønderjylland, men de ligger spredt over 600 km hav.

Øerne inddeles i tre grupper: den østlige (São Miguel og Santa Maria), den centrale (Terceira, Graciosa, São Jorge, Pico og Faial) og den vestlige (Flores og Corvo). São Miguel er størst og hjemsted for hovedbyen Ponta Delgada; de vigtigste øer for rejsende beskriver vi under Øerne.

Skabt af vulkaner

Azorerne ligger oven på mødet mellem tre kontinentalplader, og alt hvad du ser, er vulkansk: kraterne med søer i (calderaer), de sorte klippekyster, lavatunnelerne, de boblende mudderhuller i Furnas og de varme kilder. Pico – Portugals højeste bjerg med sine 2.351 meter – er en klassisk keglevulkan, og så sent som i 1957-58 skabte Capelinhos-udbruddet nyt land på Faial. Vulkanismen er i dag mest fredelig og overvåget tæt; for den rejsende betyder den først og fremmest termalbade, dramatiske landskaber og mad kogt i jorden.

Klimaet er mildt og fugtigt året rundt takket være Golfstrømmen, og det giver øerne deres umiskendelige look: græsgrønne skråninger, kratere beklædt med skov, hortensiahække langs vejene og køer på hver anden mark. Sammenligningen med Hawaii er en kliché, men den er ikke helt skæv – bare med europæiske priser, brosten og espresso.

Historien i korte træk

Øerne var ubeboede, da portugisiske søfarere fandt dem i 1400-tallets første halvdel – Santa Maria og São Miguel formentlig omkring 1427. Koloniseringen begyndte i 1430'erne med bosættere fra Portugal og senere Flandern, og øerne blev hurtigt et afgørende knudepunkt i sejlskibstiden: Skibe fra Indien, Afrika og Amerika lagde vejen forbi, og Angra do Heroísmo på Terceira voksede til en af Atlantens vigtigste havnebyer – i dag UNESCO-verdensarv.

Senere århundreder bød på appelsineksport, hvalfangst (især fra Pico og Faial, hvor den først ophørte i 1980'erne) og massiv udvandring: Vulkanudbrud, jordskælv og trange kår sendte hundredtusinder af azoreanere til især USA og Canada, og der bor i dag langt flere mennesker med azoreanske rødder i Nordamerika end på øerne selv. Under Anden Verdenskrig fik de allierede baser på øerne, og Lajes-basen på Terceira har lige siden givet øgruppen strategisk betydning. I 1976, efter Portugals nellikerevolution, fik Azorerne deres autonome status.

Hvalfangsthistorien har fået en bemærkelsesværdig efterskrift: De gamle hvalfangersamfund lever i dag af at vise hvalerne frem i stedet – og de tidligere udkigsposter, vigias, bruges nu til at spotte dyrene for turbådene.

Befolkning og sprog

Der bor omkring 240.000 mennesker på Azorerne, heraf godt halvdelen på São Miguel. Sproget er portugisisk med en karakteristisk lokal accent, som selv fastlandsportugisere kan have svært ved. I turisterhvervet tales godt engelsk, og båndene til Nordamerika betyder, at overraskende mange øboere har boet i USA eller Canada. Livet leves i et roligt tempo omkring landsbyer, kirker og landbrug – mælk og kød fra de berømte græssende køer er fortsat en hjørnesten i økonomien sammen med fiskeri og i stigende grad turisme.

Naturen – og hvordan øerne passer på den

Azorerne markedsfører sig som bæredygtig naturdestination, og det er mere end et slogan: Store dele af øerne er naturparker, hvalsafari er strengt reguleret, og turismen holdes bevidst i et omfang, øerne kan bære. Farvandet er et af verdens rigeste på hvaler og delfiner, kraterlandskaberne er beskyttede, og vandrestisystemet vedligeholdes centralt. Som gæst mærker du det ved, at selv de største seværdigheder føles ordentlige og uplastrede – og ved en stille forventning om, at man opfører sig tilsvarende: bliv på stierne, tag affaldet med, og hold afstand til dyrene.

Azorerne i tal

• 9 øer i tre grupper, spredt over ca. 600 km hav
• 2.351 meter – Picos højde, Portugals højeste punkt
• Ca. 240.000 indbyggere – og flere køer end mennesker
• 2 UNESCO-verdensarvssteder: Angra do Heroísmo og Picos vinlandskab
• -2 timer i forhold til dansk tid

Vores råd: Læs lidt om vulkanerne og hvalfangsthistorien, før du rejser – det er nøglen til at forstå alt fra landskabet til madtraditionerne og de amerikanske accenter, du møder undervejs. Øerne bliver dobbelt så interessante, når man ved, hvorfor de ser ud, som de gør.